Marielyst 2018
Igen i år havde vi lejet et stort sommerhus og inviteret Helles forældre, vores børn og en af Helles søstre og mand med. Alt i alt nåede
vi op på at være 9 voksne og 2 børn. Ældste deltager var 89 og yngste 1,5 år. Det er ren hygge at utrolig givende at få lov at bruge en
uge sammen på den måde.
Huset havde 6 værelser - og det passede lige med den fordeling vi var, når altså Helles søsters barnebarn sov inde hos dem...
Efterhånden tør vi slet ikke leje et hus uden pool og det var der da også i dette. Og så var der en spa. Nok beregnet til 2 personer (i et hus
til 12 personer?!?!?!), der lå ned for der var intet hul i midten, hvor vi kunne sætte fødderne ned - det gjorde den en kende irriterende...
Selve Marielyst området er et stort sommerhus og ferie-område. Vi havde ca. 1,5 km til vandet, men der var et fint net af stier på kryds og tværs
i området, som gjorde det let at lufte hunden.
Bøtø Skov
Forholdsvis tæt på sommerhuset findes Bøtø Skov. Den ejes i dag af Den danske Naturfond og formålet med opkøbet i 2017 var at
skabe et område, der var mere åbent end den gamle plantage og samtidig sikre levestedet for en række sjældne dyr og planter.
Store dele af skoven er derfor blevet fældet for at give åbne områder. Samtidig har man sat skotsk højlandskvæg og vilde heste ud i området.
Begge arter er rigtig gode til at holde bevoksningen nede.
Vi mødte ingen heste på vores vej, men de er også meget sky, men vi mødte en flok meget nysgerrige køer. Den ene var helt henne og lige slikke
på Emilies barnevogn... Man skal have respekt for kvæget og vi gik derfor i en bue rundt om de køer, der havde kalve.
Undervejs stødte vi også på et par forhindringer. Denne var den mest nervepirrende... Hvorfor man på en afmærket sti i et område, der
ligger klods op af et sommerhusområde, ikke lige sætter det 4. brædt på gangbroen, så barnevogne kan køre over - ja det forstår vi simpelthen ikke.
Og Helles fars køretøj hang halvt ud over med hjulene, men med tungen lige i munden gik det uden uheld...
Da vi havde krydset gangbroen og var kommet op på toppen af diget - ja så gik vi faktisk ret tæt på vandet. Og selvom det var
februar, så kunne vi da godt beundre den fine strand med det lækre hvide sand... Efter lidt tid valgte vi at gå tilbage til
vejen gennem skoven - det var her en fin bred og forbavsende tør skovvej...
Krokodille Zoo
Flere af flokkens medlemmer ville gerne en tur i Krokodille Zoo i Eskilstrup, så da det en dag ikke var det allerfineste
vejr lagde vi vejen forbi.
Krokodille Zoo er anerkendt verden over for sit avlsarbejde og er det eneste sted, man kan se samtlige 23 nulevender krokodillearter
på et sted.
Som det fremgår så har de også andre dyr - f.eks. skægagamen, papegøjer og de store skildpadder.
Når det af hjemmesiden fremgår at stedet ikke er velegnet til kørestole og barnevogne skal dette tages bogstavligt. Gangene
er meget smalle og det går meget stejlt op og ned undervejs. Helles far bruger rollator og med støtte fra vi andre lykkedes det os at
få ham med hele vejen rundt. Men nemt var det ikke...
Møns Klint
Vi har været på klinten et par gange før, men det skulle da ikke forhindre os i, at tage turen en gang til, når nu Helles
søster og mand aldrig havde været der!
Selve klinten ser man kun, hvis man tager turen ned af de mange trappetrin - der er ingen vej uden om. Det er hårdt og der er mange!
Når man så er
kommet helt ned, kan man nyde synet af de flotte høje hvide klinter.
De andre gange vi har været her, har vi fortsat hen af stranden til venstre for trappen, men den vej var spærret af et skred,
så denne gang gik vi til højre...
Når man går langs klinten, kan man godt opleve, at små stykker falder ned. På stranden fandt vi et træ, der havde taget den hele
vejen ned oppe fra toppen, hvilket bre viser, at man skal omgå klinten med forsigtighed.
Johanne lagde sig på en sten og nød synet - eller måske hvilede hun bare sine ben. Det var vist ikke helt gået op for
hende, at hun faktisk skulle op igen...
Efter at have forceret alle trapperne ned og op igen, så er der ikke noget bedre en at tage en blad-bad...
Gedser Odde
Hjemmefra havde det hele tiden været planen at vi skulle forbi Danmarsk sydligste punkt: Gedser Odde. Vi har nemlig besøgt
det nordligste (Grenen), det vestligste (Blåvandshuk) og det østligste (Christiansø)...
Nede på spidsen af Gedser Odde findes en gammel marinestation, der i dag rummer et naturværksted. Her findes også en stor sten,
der er kommet her til med gletcherne under istiden.
Efter besøget på Møns Klint, så er klinterne her ved Gedser Odde ret små. Men derfor kan der jo sagtens være gode sten at kaste med
og dejlige dufte at snuse til...
Her findes også resterne af en række bunkeranlæg fra krigens tid. I dag ligger de som kystværn flere steder.